FANDOM


Kirsten går på (pige)skolen for bedre børn, sidder på næstbagerste række ved siden af Hanne og er af middel status. I første bog rykker hun en plads ned og kommer til at sidde ved siden af Ingrid, men hun rykker hurtigt tilbage igen. Hun er syg i to af dagene. I fjerde bog får hun en større rolle, da hun er en af hovedparterne i klassens konflikt. Engang i slutningen af tredje bog eller begyndelsen af fjerde rykker hun plads igen, igen ned ved siden af Ingrid. Men i slutningen af fjerde bog rykker hun tilbage igen. I de fire bøger er hun omkring 13 år.

Fysisk udseende

Kirsten er cirka på Anne Sophies højde og af spinkel kropsbygning. Hun har en smule mørkere hud end de andre, brune øjne og mørkt hår, der til hverdag er samlet i to fletninger.

Hendes påklædning består sandsynligvis af en skjorte, lang nederdel, forklæde, tørklæde og enten tøfler eller støvler.

Personlighed

I første bog har hun ikke så meget personlighed. Det antydes, at hun er fagligt svag. Derudover er hun sandsynligvis okay accepterende over for Mathilde, da hun (som den eneste) ikke ser skævt til Ingrids venskab med hende.

I fjerde bog får hun en større rolle. Hun er en af hovedparterne i konflikten i klassen. Hun er på Olines side; insisterende på, at ødelæggelsen af Emilies nye kjole var et uheld. Derudover har hun efter sigende været et af de større mobbeofre, da Emilie stadig dominerede klassen, mest på grund af hendes faglige svagheder og "noget med [Kirstens] onkel og [Emilies] far". Af samme grund føler hun inderst inde, at Emilie har "fortjent" at blive til grin "for en gangs skyld".

Til trods for at være glad for sit nye venskab med Ingrid savner hun stadig sit gamle venskab med Hanne. De ender også med at blive gode venner igen.

Galleri