FANDOM


Ingrid Kristensen er hovedperson i bog 1. I bog 4 har hun også en stor rolle som Anne Sophies bedste veninde. Omkring 5 år før bogens start starter hun i skole, og omkring et år efter begynder hun på sit arbejde som køkkenmedhjælper.

Rolle i de forskellige bøger

Ingrid Kristensen

I den første bog er hun hovedperson. Hun oplever, at Mathilde Nielsen, natmandens datter, starter i klassen. Hun er først en smule bange for hende, især efter hvad Anne Sophie fortæller hende. Forældrene advarer hende også imod hende.

Den første fredag rykker Anne Sophie en plads op, hvilket efterlader Ingrid alene med Mathilde (og Kirsten, som hun ikke snakker med) Det er dråben, der skiller de to veninder ad, og de begynder at undgå hinanden.

I de næste dage begynder Ingrid at blive okay venner med Mathilde. Hun opdager, at hun faktisk er meget sød. Men da hun senere kommet til at forsvare hende, begynder de voksne (og andre elever) at se lidt skævt til hende.

Om torsdagen ugen efter får hun endelig overbevist Anne Sophie. De to bliver gode venner igen.

Dagen efter, om fredagen, rykkes de to sammen igen.

Lørdag undskylder Anne Sophie over for Mathilde. Dette er også sidstnævnes sidste dag på denne skole.

Mathilde Nielsen

Her er hun ikke direkte med, men nævnes af Mathilde, som savner hende og er taknemmelig over hendes tolerance og hjælpsomhed.

Emilie Vestergaard

I den tredje bog har hun en birolle. Emilie indrømmer at være jaloux på hendes og Anne Sophies venskab og at skamme sig over sin tidligere opførsel mod dem.

Anne Sophie Petersen

Her får hun igen en stor rolle.

Om mandagen, på Anne Sophies fødselsdag, kommer hun med til sidstnævnes fødselsdag og giver hende et sjal i gave.

Tirsdag rykkes hun og Ingrid fra hinanden igen. Samme dag vælter Oline blæk ud over Emilies nye kjole og påstår, at det var et uheld, hvilket Emilie ikke tror på, og det starter en konflikt i klassen. Ingrid virker til at være mest på Olines side. Da Anne Sophie er mere på Emilies side, og de to piger er rykket fra hinanden, bliver de en smule uvenner.

Hun begynder de næste par dage at snakke mere med Kirsten, sin nye sidemakker.

Et stykke over halvvejs i bogen fortæller Anne Sophie hende, at Elias, hendes storebror, er forelsket i Emilies storesøster, Amalie. Dette tror hun ikke på, og hun bliver vist en smule sur over, at Anne Sophie kunne finde på at sige sådan noget.

Til sidst i bogen, samtidig med at den store konflikt nogenlunde bliver løst, bliver hun og Anne Sophie også gode venner igen og rykker tilbage sammen.

Baggrund

Ingrid Kristensen er datter af væveren, hvilket giver hende en lav social status og fattige levevilkår. Alligevel er hun bedre stillet end mange andre fattige, da hun blandt andet (næsten) kan spise sig mæt hver dag og har et par sko for sig selv. Hun har gået i folkeskole fra hun var 7 år. Et år efter blev hun ansat som medhjælper i købmandens køkken med sin bedste veninde Anne Sophie og hendes søster Tine og senere hendes anden søster Maria, da familien manglede mad. Deres løn bestod af et måltid mad for hver ret, de lavede, såfremt det blev gjort ordentligt.
Skærmbillede 2016-07-30 kl. 16.13.16

Ingrid close-up

Fysisk udseende

Ingrid er af gennemsnitlig højde med en spinkel kropsbygning og er fysisk svag (har problemer med at bære mindre børn og større køkkenredskaber) selv for en ung kvinde. Hun har langt, lysebrunt bølget hår, brede kæber, mange modersmærker og blågrønne øjne.

Til hverdag går hun i en mørkeblå skjorte med mørkerøde striber og en mørkegrøn nederdel dækket af et hvidt forklæde med blå tern. På fødderne har hun et par brune tøfler. Hendes hår er samlet i to fletninger (én i sims-versionen) Rundt om hovedet bærer hun et mørkeblåt tørklæde med hvide tern, bundet under hagen (i nakken i sims-versionen)

Til festlige lejligheder, som gudstjenester og familieselskaber, har hun det samme tøj og sko på, men hendes forklæde er blevet erstattet af et lyseblåt med grønne og brune striber; hendes tørklæde af et lysegrønt med hvide og violette striber.

Om natten sover hun i en lang, hvid kjole, som hun muligvis også bærer under sit almindelige tøj. Hun har løst hår og bare fødder (i hvert fald om sommeren)

Personlighed

Ingrid er dygtig i skolen, men hun bekymrer sig ikke så meget om den som mange andre på hendes alder gør. Hun er en af de mest åbne og snakkesalige i sin klasse. Dog kan hun sagtens tie stille i timerne; hun ved, at børn skal ses og ikke høres.

En god måde at beskrive hende på er naiv. Hun bekymrer sig meget om andre mennesker - især dem, der er ringere stillet end hun selv, hvilket får konsekvenser da hun bliver venner med Mathilde. Hun tror ikke på de myter, hun hører om for eksempel rødhårede og uægte børn. Derimod er hun tilsyneladende af den opfattelse, at rige mennesker har det perfekt, og at de kun bekymrer sig om, hvorvidt de bliver respekteret eller ej.

I starten bind 1 er hun en smule mere dømmende og regelret end i de senere, hvilket hun skammer sig meget over og prøver at glemme senere hen. Det kan få hende til at virke en smule dobbeltmoralsk, hvilket hun senere retfærdiggør ved at påpege, at alle kan ændre sig, og det er det vigtigste.

Hun er meget tæt knyttet til sin familie og tror sjældent noget ondt om nogen af dem. Hun har stor respekt for sin far, til trods for at han kun er væver, og bliver meget glad, da han lærer hende at væve selv. En anden person hun respekterer højt er hendes storesøster Astrid, som hun tit har arvet tøj af. Ifølge hende selv er Astrid "en ældre, klogere og smukkere Ingrid". Det kunne også være fordi hun er hendes eneste søster.

Til trods for hendes svage og langsomme natur er Ingrid god i et køkken, kreativ og meget lærenem, når hun koncentrerer sig om det.

Galleri